Opgave
Totalenterprise
Byggeår
2025
Med Hansen&Larsen som totalentreprenør er der skabt rammerne for en ny tid i Kloster. I tæt dialog med både uddeler og Kloster Udvikling er en helt ny butik blevet opført ved Søndervig Landevej – et byggeri, der kombinerer funktionalitet, lokalkendskab og kvalitet.
Jimmi Fyrsterling, uddeler
Da Brugsen Kloster flyttede fra de trange rammer i bymidten til en helt ny butik ud til Søndervig Landevej, markerede det et afgørende skridt for både butikken og lokalsamfundet. Fra en lille butik med begrænset plads er der nu skabt et moderne indkøbssted med gode parkeringsforhold, høj synlighed og plads til vækst.
Den tidligere butik i midten af Kloster var præget af smalle gange, begrænset lager og få parkeringspladser. Det gav udfordringer i hverdagen - både for medarbejdere og kunder.
”Vi er gået fra en lille og lidt presset butik i bymidten til en moderne butik med god plads, lys og luft. Det betyder bedre arbejdsgange for os og en langt bedre indkøbsoplevelse for kunderne,” fortæller uddeler Jimmi Fyrsterling.
Med den nye placering ud til Søndervig Landevej er Brugsen Kloster blevet langt mere synlig. Butikken fanger nu både de lokale kunder og de mange turister, der hvert år kører forbi på vej til Vesterhavet og sommerhusområderne.
Butikken skiller sig ud med sin træbeklædte facade og indbydende arkitektur. Flere kunder fremhæver, at butikken adskiller sig fra de klassiske dagligvarebutikker i mursten. “Den moderne indretning gør det nemt at finde rundt, og både sortiment og service er løftet til et nyt niveau,” fortæller Jimmi
Brugsen Kloster fungerer som et naturligt mødested i lokalsamfundet. Her handler man ikke bare ind - butikken støtter foreninger, engagerer sig i lokale aktiviteter og er blevet et samlingspunkt for både borgere og besøgende.
Med det nye byggeri er Brugsen Kloster fremtidssikret. Rammerne er skabt til at imødekomme både de daglige behov og den store tilstrømning af turister i området.
Projektet er blevet til i tæt samarbejde med lokale kræfter og Hansen&Larsen som entreprenør - en partner med indgående kendskab til området. Resultatet står i dag som et synligt bevis på, hvordan funktionalitet, kvalitet og lokalkendskab kan gå hånd i hånd.