Studiejob indenfor SoMe og Markedsføring

Hos Hansen&Larsen mangler vi en studiemedarbejder ca. 10-15 timer ugentligt.

Vil du gerne have relevant erhvervserfaring til CV’et og som supplement til dit studie?
Hos Hansen&Larsen har vi gennem en længere periode arbejdet med vores tilstedeværelse
på sociale medier. Næste skridt i den udvikling er opstart af en Instagramprofil målrettet
lærlingesegmentet. Vi har allerede arbejdet en del med dette segment, så du har en god
base at arbejde ud fra, men det bliver din opgave at få vores profil i gang og drifte/udvikle
den i forhold til indhold. Tænker du: “Det lyder helt perfekt!”, så læs videre.

Dine arbejdsopgaver

  • Strategi og planlægning af opstart af Instagramprofil
  • Interviews med målgruppe - lærlinge
  • Indsamling af inspiration jf. indhold
  • Planlægning/årshjul for indhold til platform
  • Eksekvering af indhold (video, billeder + tekster)
  • Udvikling af området
  • Deltagelse i karrieremesse og input til udvikling af deltagelse
  • Deltagelse i lærlingeevents/-dage og input til disse

Om dig:

Vi forestiller os, at du læser markedsføringsøkonom eller PBA i digital konceptudvikling og
du vil gerne understøtte din uddannelse med et relevant studiejob.

Du kan virkelig godt lide at arbejde med SoMe - især Instagram. Måske kan du også lide
TikTok, da det muligvis vil være et naturligt næste skridt.

Her er du vant til at tænke indhold til platformen og du kan filme/klippe små videoer til
platformen. Du kommer til at arbejde med medarbejdere, hvor sociale medier ikke er en del
af hverdagen, og det kræver til tider lidt tålmodighed og vedholdenhed. Det kræver også
evnen til at kunne forklare, hvad indholdet skal bruges til, og få medarbejderne til at føle sig
trygge i situationen.

Pt. har vi en ekstern konsulent tilknyttet, som laver organisk indhold til
Facebook og LinkedIn. Hun vil være en tæt sparringspartner ifm. arbejdet med Instagram.

Praktisk:

Timetal: 10–15 timer ugentligt.

Arbejdssted: Som udgangspunkt hos Hansen&Larsen i Dejbjerg, 6900 Skjern.
Ansøgningsfrist: 6/1 - 26.

Opstart: Vi kigger på ansøgninger i starten af januar og inviterer herefter kandidater til
samtale. Vi håber på opstart februar eller marts.

Andre krav: Taler og skriver dansk.

Andet: Du indgår som en del af personalegruppen og bliver selvfølgelig inviteret med til
sociale arrangementer.

Om Hansen&Larsen

I 1968 gik de to venner Holger Larsen og Niels Karl Hansen sammen om at bygge deres
første hus. Det blev startskuddet til det, som i dag er Hansen&Larsen.

Meget tid er gået siden, men værdierne har ikke ændret sig. Vi er vestjyske, og det er vi
stolte af. Hos os er et håndtryk en aftale, og et ord er et ord. Du kan altid stole på, at vi
leverer kvalitet til tiden og til det aftalte budget.

Ærlighed og enkel kommunikation vægter vi
højt, samtidig med at vi altid bruger de bedste fagfolk til den rigtige type opgaver.

Ansøg i dag

Send en mail til kontakt@tinestallkneckt.dk, hvor du beskriver din erfaring med SoMe og linker evt. til video eller andet content, du har lavet, samt hvad du synes, der lyder spændende ved stillingen, og hvorfor det vil passe godt til dig.

Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt: Tine Stallkneckt Ottesen, 42 26 70 33.

Ansøg allerede nu